Vi tester siden med få udvalgte brugere og steder

Om

mad fra
rigtige hænder.

et lille sted med
noget stort på sinde.

Hvorfor

Jeg ledte efter ordentlig mad til min familie, fra steder jeg kunne stole på. Mad fra en jord, der bliver passet på, fra mennesker, der kender jorden og dyrene. Det viste sig at være langt sværere, end det burde være. Eller det er i hvert fald gemt i facebook grupper og ikke rigtig nemt at få et overblik.

Men de små landbrug er der jo. De sælger fra en bod ved landevejen, fra en gårdbutik, fra et marked en søndag formiddag. De ligger spredt, de er svære at få øje på, og de drukner i et fødevaresystem, der er bygget til de store. Så jeg satte mig for at lave et kort over steder, med ordentlige råvarer. Det er steder hvor det regenerative er et punkt i horisonten som hjælper dem med at dyrke med respekt for naturen.

Hvad

Et non-profit projekt, der ønsker, at god mad fra små danske landbrug bliver lettere at finde.

— Vores
ønske

de små brødføder
os bedre.

Baggrund

Vi er blevet solgt en meget stor løgn om, at vi har brug for store, industrialiserede landbrug for at producere mad nok. Intet kunne være længere fra sandheden. Når man måler på næring i stedet for ren vægt, er små, diverse landbrug ofte mere produktive end de store. Så meget, at på verdensplan brødføder de små størstedelen af verden med en brøkdel af jorden.

En landmand, der kender sit eget lille stykke jord, træffer bedre beslutninger end et stort industrialiseret landbrug, der udpiner jorden i stedet for at opbygge den. Bedre mad starter nede i en sundere jord og det er præcis den jord, de små landbrug der arbejder efter naturens præmisser kan være med til at genopbygge.

Et unfair system, men

Det her lille projekt kan ikke ændre et fødevaresystem der favoriserer de store. At hektarstøtten lander hos de rigeste. At de store ikke betaler i nærheden af den fulde pris for deres forurening, men sender det videre til alle os andre, vores drikkevand og vores skønne kystnære hav som vi alle bader i.

Men jeg kan gøre de små lettere at finde, lettere at handle hos og lettere at heppe på.

gennemsigtighed,
hele vejen.

Sådan finansieres det

Indtil videre har jeg brugt mine egne penge og min fritid på at bygge De Gode Steder. Jeg håber, det kan løftes af støttedonationer og fondsmidler, for der er så mange gode idéer, som det ville være fede at få ud og flyve.

Hvad din støtte går til

Lige nu bruger jeg et par timer en uge og et par dage en anden, meget er blevet brug til at lave siden her, som jeg synes er ved at være godt på plads, så nu skal den ud og leve os alle jer.

Din støtte holder siden i live med nye funktionaliteter og aktiviteter der kan få endnu flere til at bruge siden:

  • Drift af kortet og hjemmeside, det her er minimale udgifter, men de er der.
  • Arbejdet med at opspore og fortælle historierne om de gode steder, så flere bliver fundet.
  • Udvikling af nye funktioner: Kunne det fx. Ikke være fedt at se de events stederne afholder i løbet af året?

Når der er noget at vise vil jeg lægge et fuldt regnskab frem her på siden. Måske endda noget med at vi i fællesskab stemmer på hvad vi skal prioritere.

Tak

Tak til hver enkelt producent, der deler åbent, hvordan de dyrker. Tak til alle, der bruger kortet, fortæller om et godt sted, eller sender et par kroner afsted.

dyrket med omtanke

Vil du være med?

brug kortet.
fortæl en ven.

Find et godt sted i nærheden af dig. Og hvis du har lyst og råd til at støtte, så hjælper du et bedre fødevaresystem med at slå rod. Støt med det, du kan, hvis du kan.

Skriv til mig

Skriv endelig, hvis du er nysgerrig, glad eller utilfreds med noget. Det her bygger jeg sammen med jer. hej@degodesteder.dk.